Menu
Alle opskrifter / Kager

Saltkarameltærter

Saltkaramelbomber

Saltkarameltærter af karamelliseret hvid chokolade (Små runde tærteringe ca. 8 cm i diameter)

Ingredienser:

Mørdej/tærtebunde:

  • 300 g hvedemel
  • 80 g flormelis
  • 1 nip salt
  • 1 æg
  • 175 g koldt smør

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

  • 150 g hvid chokolade af god kvalitet ELLER gold chokolade
  • 150 ml piskefløde
  • 15 g glukosesirup
  • 1 nip salt

Yderligere pynt:

  • Bananer, flødeskum, karamelsauce. Evt. Jordbær, chokoladestykker, frysetørrede hindbær/jordbær, skovsyre etc.

Fremgangsmåde

Mørdej/tærtebunde:

  1. Hvedemel, flormelis og salt blandes i en skål og det kolde smør (skåret i små tern) tilsættes.
  2. Nulr smøret godt sammen med de tørre ingredienser til det ligner rasp.
  3. Pisk ægget let og saml dejen med det. Pak den ind og læg den på køl i ca. 20-30 min.
  4. Når dejen er kold rulles den ud og kommes i tærteformene
  5. Bag tærtebundene i 10-15 minutter ved 175 grader, til de er fint gyldne, og lad dem køle helt af.
    (Du kan fryse den resterende mørdej ned, som ikke bliver brugt

Karamelliseret hvid chokoladeganache:

(Bruger du Gold chokolade skal trin 1 og 2 springes over)

  1. Hak den hvide chokoladen groft, og fordel den på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag chokoladen i ½-1 time ved 120 grader. Rør grundigt rundt i massen hvert 10. minut.
  2. Bliv ikke bekymret, når chokoladen begynder at klumpe – det skal den. Tag chokoladen ud af ovnen, når den har en dejlig gylden farve. Rør igen grundigt rundt i massen, så den bliver mere flydende. Kom chokoladen i en skål.
  3. Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
  4. Stavblend ganachen, og tilsæt salt. Fordel ganachen i tærtebundene. Sæt tærterne i køleskabet et par timer eller natten over.

Pynt:

  1. Tag tærterne ud af køleskabet og lad dem stuetemperere inden næste trin.
  2. Pisk fløden til flødeskum og sprøjt/put det på tærterne.
  3. Pynt tærterne som du har lyst.

Saltkarameltærter
Saltkarameltærter

Opskriften er inspireret af www.alt.dk

Prøv også den lækreste opskrift på en banankage her.

No Comments

    Leave a Reply