Rabarbertærte med hvid karamelliseret chokoladeganache (rund tærtering ca. 23 cm i diameter)
(Jeg bruger denne tærtering https://www.kunstogkokkentoj.dk/da/product/taertering-oe-230-mm)
Ingredienser:
Mørdej/tærtebund:
- 300 g hvedemel
- 80 g flormelis
- 1 nip salt
- 1 æg
- 175 g koldt smør
Karamelliseret hvid chokoladeganache
- 100 g karamelliseret hvid chokolade ELLER gold chokolade
- 50 ml piskefløde
- 10 g glukosesirup
- Et nip flagesalt
Rabarbermousse
- 1,5 blade husblas
- 100 g rabarberkompot
- 10 g lyst rørsukker
- 0,8 dl piskefløde
Yderligere pynt:
- Spiselige blomster etc.
Fremgangsmåde
Mørdej/tærtebund:
- Hvedemel, flormelis og salt blandes i en skål og det kolde smør (skåret i små tern) tilsættes.
- Nulr smøret godt sammen med de tørre ingredienser til det ligner rasp.
- Pisk ægget let og saml dejen med det. Pak den ind og læg den på køl i ca. 20-30 min.
- Når dejen er kold rulles den ud og kommes i tærteformen
- Bag tærtebunden i 10-15 minutter ved 175 grader, til den er fint gylden, og lad den køle helt af.
(Du kan fryse den resterende mørdej ned, som ikke bliver brugt
Karamelliseret hvid chokoladeganache:
(Bruger du Gold chokolade skal trin 1 og 2 springes over)
- Hak den hvide chokoladen groft, og fordel den på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag chokoladen i ½-1 time ved 120 grader. Rør grundigt rundt i massen hvert 10. minut.
- Bliv ikke bekymret, når chokoladen begynder at klumpe – det skal den. Tag chokoladen ud af ovnen, når den har en dejlig gylden farve. Rør igen grundigt rundt i massen, så den bliver mere flydende. Kom chokoladen i en skål.
- Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til massen samler sig og bliver smuk og blank.
- Stavblend ganachen, og tilsæt salt. Fordel ganachen i tærtebunden. Sæt tærten i køleskabet et par timer eller natten over.
Rabarbermousse:
- Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 min.
- Varm rabarberkompotten forsigtigt op sammen med de 10 g sukker.
- Når sukkeret er opløst tages gryden af varmen og husblassen røres ud i kompotten.
- Blend kompotten lind og pisk fløden til skum.
- Vend forsigtigt kompot og flødeskum sammen, gerne over flere omgange, så du ikke slår for meget luft ud af flødeskummet.
- Placer rabarbermoussen i en silikoneform (18 eller 20 cm i diameter) eller en kagering spændt op med film i bunden.
- Læg moussen på frost i min. 3-4 timer.
- Når moussen er frossen tages den ud af formen og placeres ovenpå tærten.
- Lad kagen stå på køl til moussen er optøet.

Prøv også denne lækre opskrift på en sommerlig koldskålskage eller jordbærtærte
1 Comment
Koldskålskage - Pieceofcake.dk
12. maj 2020 at 17:03[…] Prøv også denne lækre opskrift på en rabarbertærte eller jordbærtærte […]